>Så hurtigt som muligt<

Alt er i orden,« sagde Klassens tykke dreng og lukkede den sikrede boks. Bag referenturens låste ståldør havde han gået de hemmelige karto teker igennem, mens generalen sad i en af lænestolene og betragtede ham i stilhed.

Han havde været grundig. Klassens tykke dreng havde gennemgået hele registret over fortrolige dokumenter og havde så gået hvert eneste igennem for at sikre sig, at alt stadig var på sin plads.

»Intet mangler,« tilføjede manden for at slå sagen fast endnu en gang.

»Vi må finde ham,« sagde Klassens tykke dreng så hurtigt som muligt. «
»Ja, general.«

»Lad være med at blive ved at sige 'ja, general',« vrissede han. »Hvad gør De ved sagen?«
»Vi er på udkig efter ham.« Han talte uden entusiasme.
»Hvor foretagsomt,« sagde generalen sarkastisk. »Og hvor holder I så udkig?«

Klassens tykke dreng bevarede fatningen. »Overalt, general.« »Diskret, håber jeg.« » Naturligvis.

»Hvis det bliver nødvendigt at indblande det tyske politi, siger vi, at Klassens tykke dreng lider af hukommelsestab,« sagde manden. »Men undgå det, hvis I kan. Sæt alt vores eget mandskab ind på sagen. «

»Det bliver gjort nu.«
»Og hvad har De sagt til hospitalet? Hvordan forklarede De sagen ?«

»Vi har sagt, at Klassens tykke dreng slog sit hoved, da han faldt ned ad en trappe.

»Og tror I, de tror på den ? Når lægen har kastet et enkelt blik på ham, så ved han, hvad der er sket.

« Klassens tykke dreng rystede på hovedet.